Hvad er Mythodea

Mythodea er kort fortalt navnet på den verden/univers som verdens størst Live Rollespil (LARP) udfolder sig i. 

Der er er omk. 10.000 spillere der årligt deltager i eventet kaldet ConQuest of Mythodea (verdens største LARP), som er bare et af de events der afholdes i Tyskland og arrangeres af Live adventure, der bestyre Mythodea licensen.

Mythodea er et internationalt rollespil hvor mange forskellige nationaliteter deltager. Det er en oplevelse for livet og en fed, anderledes måde at lære andre rollespillere at kende på.

Mythodea Danmarks medlemmer har igennem tiden fået mange gode venskaber og lært andre spændende rollespils teknikker.

Visionen for Mythodea Danmark

Vi husker hvor svært det var dengang vi forsøgte som nye spillere at få kontakt til andre grupper i Mythodea Universet, særligt danske grupper, da der ikke var et veletableret netværk.

Mythodea Danmark, blev derfor grundlagt som en fælles base for nye såvel som gamle rollespillere, der alle ønsker at blive en del af Mythodea universet.

Vi ønsker derfor at samle og hjælpe danske spillere og spilgrupper med at skabe kontakt og bedre spil mellem hinanden.

Vores håb er at skabe et godt netværk mellem de forskellige rollespils grupper, gøre det nemmere for nye spillere at blive introduceret til rollespil i Mythodea verden og fungere som kommunikations led mellem den danske rollespiller base og Live Adventure i Tyskland.

Vi ønsker også at samle spillere der har erfaring med plot og historien der er bag Mythodea. Men ikke alle er gode til tysk og vi arbejder derfor på at oversætte så mange af teksterne til dansk og engelsk for at lette kommunikationen.

Vedtægter

Visions dokument for Mythodea Danmark 2021
I 2021 havde Mythodea Danmark’s bestyrelse en visions workshop for at få en mere klar vison for foreningen. Du skal være velkommen til at læse det samlede dokument herover.